Øget fokus på danskernes arbejdsmiljø

Siden sommeren 2017 har NIRAS Joblifes Markeds- og projektchef, Per Tybjerg Aldrich, været en del af det ekspertudvalg beskæftigelsesministeren nedsatte for at få belyst arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Nu er anbefalingerne fra ekspertudvalget blevet offentliggjort af Troels Lund Poulsen, og nu skal politikerne til at beslutte, hvad der skal ske fremadrettet for det danske psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Hvad betyder det så?

Rent politisk afventer vi politikerne, men potentielt kan det have følgende betydning for virksomhederne i Danmark:

  • Virksomheder vil blive opfordret til at forholde sig til branchespecifikke mål for arbejdsmiljøet
  • Virksomheder med den største risiko for arbejdsmiljøproblemer vil opleve en øget sandsynlighed for at få tilsynsbesøg af Arbejdstilsynet
  • Virksomheder med arbejdsmiljøproblemer vil stadig kunne opleve at modtage påbud fra Arbejdstilsynet, men de vil også opleve, at Arbejdstilsynet tager andre reaktioner i brug så som dialog, vejledning og forpligtende aftaleforløb
  • Rådgivningspåbud ændres til kompetencepåbud
  • Arbejdstilsynet vil gennem sin hjemmeside og digitale løsninger imødekomme virksomheders forskellige behov for vejledning mv.
  • Reglerne om det formelle arbejdsmiljøkrav (AMO, APV, osv.) og reglerne om psykisk arbejdsmiljø skrives sammen i hver sin bekendtgørelse, så det bliver mere klart, hvad man som virksomhed skal gøre
  • Der udvikles uddannelser i psykisk arbejdsmiljø for ledere
  • Det bliver lettere at finde relevante regler på Arbejdstilsynets hjemmeside
  • En række bøder for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven skærpes
  • Formidlingen af forskningsresultater til virksomheder bliver forbedret

I NIRAS Joblife følger vi anbefalingernes videre skæbne tæt

Vi vil også gerne fremadrettet kunne yde den optimale rådgivning til vores kunder, der ønsker at være up-to-date eller på forkant i forhold til nye regler på arbejdsmiljøområdet.

Det er nu op til politikerne at beslutte, om og hvordan ekspertudvalgets anbefalinger skal følges. Vi hos NIRAS Joblife vil følge udviklingen, og glæder os over et øget fokus på danskernes arbejdsmiljø.

Ekspertudvalgets rapport med anbefalinger kan findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Her findes også en kort pjece om anbefalingerne samt bilagsrapporter med analyser mv., som har ligge til grund for ekspertudvalgets drøftelser og overvejelser.

Ekspertudvalget nedsat af beskæftelsesministeren

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen nedsatte i sommeren 2017 et ekspertudvalg, som skulle udrede arbejdsmiljøindsatsen. Det skete, fordi udviklingen går den forkerte vej i forhold til de nationale 2020-mål om at reducere andelen af lønmodtagere, der er psykisk eller fysisk overbelastet. Nu – et år senere – har ekspertudvalget offentliggjort dets anbefalinger om fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev