Vold og trusler
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiver forebygge risiko for vold og trusler om vold i forbindelse med arbejde. Mere end hvert fjerde voldsovergreb i Danmark sker på arbejdspladsen, så selvom vold og trusler oftest rammer individuelt, er det en fælles opgave for arbejdspladsen at forebygge og håndtere vold og trusler. Tal fra Danmarks statistik viser, at der er sket en markant stigning i antallet af medarbejdere, som udsættes for vold og trusler de seneste år og at volden især rammer offentligt ansatte.

Det er vigtigt, at vold og trusler ikke bliver et tabu på arbejdspladsen og i Joblife kan vi hjælpe jer med at afdække, hvordan I bedst kan forebygge og håndtere vold og trusler, så I mindsker risikoen for, at det sker på jeres arbejdsplads.
Joblife tilbyder bl.a. rådgivning indenfor følgende områder:
- Hvordan I skaber læring gennem risikovurdering og analyse af hændelser med vold og trusler med henblik på forebyggelse
- Forebyggelse af vold og trusler gennem afdækning af arbejdsbelastninger, som kan være med til at forårsage vold og trusler i arbejdet
- Psykisk førstehjælp, hvor I kan lære, hvad I skal gøre, når en kollega udsættes for vold eller trusler – få fx indblik i de forskellige måder, mennesker reagerer på, når de rammes af krise, og hvordan I bedst tager hånd om dem her og nu
- Udarbejdelse af retningslinjer og beredskabsplaner om vold og trusler, så der findes en klar procedure for, hvordan hændelser med vold og trusler håndteres på netop jeres arbejdsplads
Kontakt os i dag for en uforpligtende dialog om forebyggelse og håndtering af vold og trusler på din arbejdsplads.