E-learning om arbejdsmiljø på hjemmekontoret hos PostNord

PostNord hjemmearbejdsplads

I PostNord er 85 % af administrationen hybrid, hvor medarbejderne arbejder hjemmefra mellem 1 og 4 dage om ugen – en organisering, som gavner både virksomhed og ledelse. For at gøre dette muligt har medarbejderne været på et obligatorisk e-læringskursus i indretning af hjemmearbejdspladsen.

Hurtig omstilling til hybrid arbejdsplads.

PostNord var hurtige til at omstille sig til en ny verden med hjemmearbejde, da Danmark lukkede ned i foråret 2020, og nu, hvor medarbejderne er tilbage til hverdagen, er PostNord ikke i tvivl om, at den nye arbejdsplads er hybrid. Det er den enkeltes medarbejders chef, der vurderer, hvad passer bedst til medarbejderen.


Rammen om de hybride arbejdspladser

For at det er muligt at arbejde hjemme, har PostNord lavet en ramme for den hybride arbejdsplads. De har fastsat:

  • Ramme for hjemmearbejde
  • Politik for hjemmearbejde
  • Indretning af arbejdspladsen
  • E-learning om arbejdsmiljø på hjemmekontoret
  • Uddannelse i distanceledelse til alle ledere

 

Indretning af arbejdspladsen

Ved indgåelse af aftale om hjemmearbejde stiller PostNord skærm, kamera, dockingstation, tastatur, lampe og arbejdsstol til rådighed, mens medarbejderen selv er ansvarlig for at have et arbejdsbord.

E-learning om arbejdsmiljø på hjemmekontoret
PostNord har udarbejdet et E-læringsforløb i samarbejde med Joblife A/S, og forløbet er obligatorisk for alle medarbejdere i virksomheden. Medarbejderne får via videoer viden om, hvordan de sikrer et godt arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladsen. Videoerne handler bl.a. om indretning af bord, stol, skærm samt brug af mus og lys.

Efter at have set videoen, skal medarbejderen svare på en række spørgsmål om hjemmearbejdsmiljøet, så der sikres, at medarbejderne har viden om, hvordan de skal arbejde hjemmefra på den bedst mulige måde.

Dansk Industri skriver
Dansk Industri, DI skriver i en artikel på deres hjemmeside om PostNords hybride arbejdspladser, hvor Christian Nordling, Chef for sikring giver sit bedste råd: Gør det helhjertet, og sørg for at få den øverste ledelse med.

Læs hele artiklen på DI’s hjemmeside: PostNord: 85 pct. af administrationen er hybrid