Bæredygtighedsmålinger

- et kriterie i DGNB-byggerier

DGNB er en ambitiøs standard for byggeri med en seriøs tilgang til bæredygtighed og sundhed samt tjener som brancheanerkendt benchmark i Danmark. Principperne for bæredygtighed bygger på definitionerne i FN’s verdensmål. I DGNB-systemet evalueres et byggeri ud fra seks hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet.

Bæredygtighedsmålinger

Afhængig af ambition for et konkret byggeprojekt kan man efter DGNB-kriterierne blive inddelt i 3 niveauer: Platin, Guld eller Sølv.

Til hvert niveau er der særskilte pointkrav, som kan opnås ved at samle point indenfor de definerede kriteriekategorier. Et af disse kriterier er indendørs luftkvalitet, SOC1.2. Der skal derfor kontrolleres, om det planlagte byggeri stemmer overens med virkeligheden. Da DGNB-certificeringer er så udbredte og anerkendte i den danske byggebranche, er det en stærk måde at dokumentere kvalitet for relevante interessenter.

Indendørs luftkvalitet - krav om kontrolmålinger

Kravet til indendørs luftkvalitet i DGNB-systemet er vægtet som en betydelig faktor for slutbrugernes sundhed og er derfor formuleret som et knock-out-kriterium. Det betyder, at hvis det færdige byggeri ikke opfylder mindstekravene, kan det ikke certificeres.

I den nyeste version af DGNB-kriterierne stilles der krav til koncentrationen af specifikke flygtige organiske forbindelser (VOC’er) og aldehyder i det færdige byggeris indeluft. Målingerne skal udføres senest 28 dage efter et repræsentativt rum er “klart til aflevering”.

Målingerne udføres ved at udtage luftprøver, som analyseres og vurderes og i sidste ende sammenholdes med kriteriets grænseværdier.

Vi kan hjælpe med alt vedr. bæredygtighedsmålinger

Hos Joblife kan vi hjælpe jer med at vurdere byggeriets indendørs luftkvalitet mhp. at opnå en DGNB-bæredygtighedscertificering.

Vi kan tilbyde følgende:

  • Vurdering af antallet af målinger, der er nødvendige at udføre i det konkrete byggeri
  • Planlægning af målingerne
  • Prøvetagning – udførelse af målingerne
  • Analyse af prøverne
  • Afrapportering af data i en DGNB-konform skabelon

Vi kan altså hjælpe jer med alt i forhold til bæredygtighedsmålingerne.