Fokus på trivsel hos Næstved Park og Vej bærer frugt
En markant indsats for at fremme trivslen og nedbringe sygefraværet hos medarbejderne ved Næstved Park & Vej har givet tydelige resultater. Under sammenlægningen af Vej- og Park-væsenet har NIRAS JOBLIFE hjulpet til med at vinde 6.400 arbejdstimer – hvad der svarer til hele 3,4 mandeår.
I 2012 havde Næstved Park & Vej en sygefraværsprocent på 5,6 samt stressede og uoplagte medarbejdere. NIRAS JOBLIFE har understøttet Næstved Park & Vejs forandringsproces ved sammenlægningen af Vej- og Parkvæsenet, og gennem et integreret fokus på sundhed, sikkerhed og trivsel var sygefraværsprocenten allerede året efter nede på 2,2. Lederseminarer og medarbejder-workshops med ledelse, sundhed og arbejdsmiljøudvikling har ikke bare bidraget til, at medarbejderne er mere sunde i deres dagligdag – det har også øget deres glæde ved at gå på arbejde.
Siden juni 2012 har Næstved Park & Vej og NIRAS JOBLIFE samarbejdet om lederseminarer og workshops for alle medarbejderne. Formålet har været at forbedre sundhed, trivsel og sikkerhed på arbejdspladsen. Det kan lyde som en kliché, at virksomheder sætter fokus på netop de emner, men for Næstved Park & Vej har det båret frugt på flere forskellige område.”