Fremtidssikret mejerirådgivning til økologiske Thise Mejeri

Thise Mejeri er Danmarks største mejeri, der udelukkende fremstiller økologiske mejeriprodukter. Andelsmejeriet producerer 85 forskellige økologiske mejeriprodukter, er ejet af 87 økologiske landmænd og fremstiller knap 20 procent af Danmarks samlede økologiske mælk. NIRAS JOBLIFE har været husrådgiver hos Thise Mejeri i 15 år og er projekterende på både arkitekt-, ingeniørsiden og inden for bygherrerådgivning. Som Danmarks største arbejdsmiljørådgiver har NIRAS JOBLIFE desuden rådgivet om stort set alle arbejdsmiljøudfordringer hos Thise Mejeri.

NIRAS JOBLIFE er en af landets førende rådgivningsvirksomheder. Vi har et indgående kendskab til mejeribranchen, der gør, at vores kunder får den nødvendige rådgivning og fremtidssikring, hvad enten det gælder store komplicerede anlæg eller mindre mejerier.

NIRAS JOBLIFE og Thise Mejeri har samarbejdet siden 1996, hvor NIRAS JOBLIFE projekterede en udvidelse af et ostelager på knap 1.400 m² samt etablerede nyt kedelrum og silotankanlæg. Samtidig blev mejeriet gennemgået i forhold til energioptimering. Siden er der løbende foretaget moderniseringer og i perioden 2005-2008 opførte Thise Mejeri med hjælp fra NIRAS JOBLIFE ca. 5.000 m² osteri, produktion og lagerbygninger. NIRAS JOBLIFE har på alle opgaverne fungeret som projekterende både på arkitekt- og ingeniørsiden samt bygherrerådgivning. I øjeblikket arbejder NIRAS JOBLIFE på at udvide personalefaciliteterne med omklædning og bad på Thise Mejeri.

Arbejdsmiljørådgivning fra A-Z

NIRAS JOBLIFE rådgiver om en lang række arbejdsmiljøudfordringer hos Thise Mejeri, herunder arbejdsmiljøorganisationen, arbejdsmiljøkurser, natarbejdeundersøgelser, indeklima i kontorer, akustikregulering og støjdæmpning, høreundersøgelser, ergonomisk arbejdsmiljørådgivning i produktion og butik, arbejdspladsbrugsanvisninger på kemi, risikovurdering, maskinsikkerhed m.v.

Desuden har NIRAS JOBLIFE samarbejdet med Thise Mejeri om to projekter med midler fra to puljer:

• Kortlægning af gode ergonomiske løsninger og ergonomiske udfordringer hos 22 mejerier, finansieret af Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg.
• Udvikling af tre tekniske hjælpemidler på baggrund af viden fra projektet med kortlægning ovenfor, finansieret af Forebyggelsesfonden.