Intern arbejdsmiljøaudit på Sygehus Lillebælt

Intern arbejdsmiljøaudit er et effektivt værktøj til at verificere, at arbejdsgangene opfylder kravene i ledelsessystemet og til at vurdere den generelle arbejdsmiljøindsats i en organisation.

Resultatet af auditten giver ledelsen og MED-/arbejdsmiljøorganisationen en dokumenteret viden om, hvor organisationen lever op til de krav, de har sat sig i ledelsessystemet og dermed også, hvor der skal sættes yderligere ind.

Sygehus NIRAS JOBLIFE

På Sygehus Lillebælt, som er DS/OSHAS 18001:2008-certificeret, valgte man i foråret 2017, at hyre NIRAS JOBLIFE til at lave audit på syv afdelinger med i alt 24 afsnit.

Der skulle i auditten lægges vægt på læring og motivation, ligesom der fortrinsvis skulle tænkes forbedringsforslag frem for afvigelser. Den kortfattede rapportering indeholdt styrker, forbedringsforslag og evt. afvigelser. Formålet med auditten var bl.a. at skabe gejst i arbejdsmiljøarbejdet.

Program

NIRAS JOBLIFE satte i samarbejde med Sygehus Lillebælt følgende auditprogram op. Programmet blev sendt ud til ledelsen på de enkelte afsnit i god tid inden auditten:

– Audit af arbejdsmiljøgruppen, hvor vi taler om:

  • Jeres væsentligste arbejdsmiljøudfordringer
  • Jeres største successer
  • Jeres arbejdsmiljøarbejde, herunder metoder og systematik
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Øvrige relevante emner

– Rundgang på afsnittet, hvor vi ser på og taler om de faktiske forhold – arbejdsmiljøgruppen

– Audit af medarbejdere(2-4 medarbejdereI vælger selv nogle, der kan/vil deltage. Hvis det er muligt, så gerne med forskellige fag, alder, anciennitet m.v.) hvor vi taler om:

  • De væsentligste arbejdsmiljøudfordringer
  • Kommunikation om arbejdsmiljøet
  • Psykisk arbejdsmiljø

– Opsamling med arbejdsmiljøgruppen

  • Hvad har jeg hørt og oplevet?
  • Hvordan hænger det sammen?
  • Styrker og forbedringsmuligheder

Eventuelle afvigelser og opfølgning på disse

Uddrag fra invitationen til AMG

Efter audit udarbejdede vi en kort rapport pr. afsnit og en samlet rapport til afdelingsledelsen.
De forhold vi fandt gav ikke anledning til egentlige afvigelser, men i stedet både en anerkendelse for styrkerne og en anbefaling på forbedringsmulighederne på de enkelte afsnit.

Engagement og opgaver

Arbejdsmiljøgrupperne var alle engageret i arbejdsmiljøarbejdet og arbejdede seriøst på området. Forandringer har fyldt en del på flere afsnit, fordi flere afsnit er flyttet eller lagt sammen gennem de seneste år, og på trods af – eller måske som følge af – disse forandringer har arbejdsmiljøet haft høj fokus fra alle medarbejdere på sygehuset.
Arbejdsmiljøgrupperne har været gode til at engagere kollegaer i arbejdsmiljøet, bl.a. i form at diverse tavler, forbedringstiltag, runderinger m.v.

På hele Sygehus Lillebælt har arbejdsmiljøgrupperne lavet en ”foto-safari” på de ergonomiske forhold samt en gennemgang af indeklimaet. Dette blev sat i værk af HR-Afdelingen på sygehuset. Aktiviteterne blev iværksat efter en gennemgang af medarbejderundersøgelsen, som blev foretaget i efteråret 2016, hvor ergonomi- og indeklima- områder gav anledning til en nærmere undersøgelse.
Arbejdsmiljørepræsentanterne og lederne gennemførte gennemgangene i fællesskab. De fleste punkter de fandt frem til, kunne løses i det enkelte afsnit/ Afdeling.

Et andet fælles punkt for afsnittene, som vi fandt frem til under audittene, var at få arbejdsmiljøet ind i de daglige rutiner – her arbejdes der med at have emnet på ”Forbedringstavlerne”. Forbedringstavlerne er et produkt af samarbejde med sygehuset Virginia Mason Medical Center i Seattle, USA, om at skabe vedvarende forbedringer af den kliniske praksis og patientsikkerhed, som er ved at blive implementeret på hele sygehuset.

Arbejdsglæde smitter – jeg vil gerne være smittebærer