Louis Poulsen blev klædt på til SCIP

Louis Poulsen

Når nye EU-krav træder i kraft, kan spørgsmålene være mange. Det har også været tilfældet den 5. januar i år, hvor alle virksomheder fik registreringspligt i en SCIP-database, hvis de sælger varer, som indeholder udvalgte kemiske stoffer, i EU.

Hos Louis Poulsen blev man opmærksom på SCIP, da virksomheden fik spørgsmål fra en kunde i Sverige om emnet, fortæller Thorbjørn Høyer, Director, Supply Chain Operations, som fortsætter: Vi kunne ikke umiddelbart besvare kundens spørgsmål og kontaktede derfor Joblife, som så ofte før.

For at blive klædt på vedrørende SCIP afholdt Louis Poulsen en workshop med seniorkonsulent Thomas Poulsen fra Joblife.

På workshoppen blev der bl.a. drøftet:

  • Baggrunden for SCIP-databasen
  • Hvilke kemiske stoffer udløser krav om SCIP-registrering?
  • Eksempler på artikler og komplekse genstande (emner sammensat af flere forskellige artikler) hos Louis Poulsen, som kan være omfattet af SCIP
  • Hvordan informationer på artikler og komplekse genstande kan indhentes, og hvordan Louis Poulsen kan forenkle eventuelle SCIP-registreringer
  • Forslag til det videre arbejde med SCIP, og hvordan SCIP tænkes ind fremadrettet hos Louis Poulsen
SCIP Databasen – Hvad er det?

Thorbjørn Høyer fortæller om udbyttet af workshoppen:

For Louis Poulsen var SCIP noget nyt og ukendt, men vi fik på mødet en god og enkel gennemgang af, hvad SCIP-databasen er for en størrelse.
Som eksempel skal vi have undersøgt vores stofledninger, som kan være behandlet med brandhæmmende midler, som skal registreres i SCIP databasen. Samtidig fik vi en god forståelse for, hvordan vi mest hensigtsmæssigt griber opgaven an og kommer videre.

Jeg har siden mødet med Joblife været i kontakt med vores indkøbsdirektør, da det vil være naturligt at starte hos vores leverandører, hvorefter vi kan henvise til deres eventuelle registreringer i SCIP-databasen, når vi skal lave vores egne registreringer på færdigvaren.

En workshop om bl.a. betydningen af SCIP-reglerne konkretiseret for en konkret virksomhed, kan give et godt afsæt for at kunne håndtere SCIP fremad.

Skal I som virksomhed i gang med SCIP, eller er I fx i tvivl, om I er omfattet af kravene?

Læs mere på vores hjemmeside SCIP Databasen – Hvad er nu det?