NCC Roads styrer mod 0 arbejdsulykker med integreret arbejdsmiljøindsats
NCC Roads har en vision om at være en ulykkesfri arbejdsplads. På to år er virksomheden nået langt under branchegennemsnittet og har skåret 80 % af udgifterne til fravær i forbindelse med arbejdsskader. Det lykkedes i samarbejde med NIRAS JOBLIFE ved at sætte fokus på arbejdsmiljø, sundhed og trivsel med en integreret indsats, der er forankret hos ledelsen og forplantet ned gennem organisationen.
I NIRAS JOBLIFE arbejder vi med at tilpasse og samordne de tre primære faktorer, der er afgørende for medarbejdernes effektivitet: ledelse, sundhed og arbejdsmiljø. Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe dig i gang med en integreret indsats til gavn for medarbejderne og din bundlinje.
Highlights: Integreret arbejdsmiljøindsats gør op med machokulturen
At realisere en vision om 0 arbejdsulykker i en virksomhed med 3 divisioner og 1200 medarbejdere kræver en fokuseret indsats, der er forankret blandt både medarbejdere og ledelse. Derfor indgik NCC Roads i 2012 et samarbejde med NIRAS JOBLIFE, og sammen har vi skabt fundamentet for en ny og stærk arbejdsmiljøfilosofi og -indsats med et integreret fokus på arbejdsmiljø, sundhed og trivsel i det daglige arbejde.
I løbet af projektet har NCC Roads gjort op med machokulturen og fostret en kulturforandring, hvor det er legitimt at tage vare på sig selv og hinanden. I dag står dialog om sikkerhed, ulykker og forebyggelse øverst på dagsordenen på alle møder, og ledelsens opbakning betyder, at det er legalt at italesætte emner som sikkerhed og arbejdsmiljø. Samtidig er det lettere at forankre tiltag ned gennem organisationen.
NCC Roads har opnået:
• En støt faldende ulykkesfrekvens, der ligger langt under branchegennemsnittet
• Et fald i sygefraværet på 44 %
• Et udgiftsfald i forbindelse med arbejdsskader på ca. 800.000 kr. – svarende til ca. 80 %