Er der opstået tvivl under udarbejdelsen af den kemiske risikovurdering?

Lad os hjælpe dig online!

Kemisk risikovurdering

Nu er det snart et år siden, at regelændringen på det kemiske område trådte i kraft, hvor kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger bortfaldt og blev erstattet med den kemiske risikovurdering.

Formålet med en kemisk risikovurdering er at kortlægge, hvor og hvordan medarbejderne kan blive udsat for farlige kemikalier, så virksomheden kan fjerne eller forebygge risikoen. Den kemiske risikovurdering bruges altså til at finde hullerne i det kemiske sikkerhedsnet, så de kan lappes og udbedres.

Men når der er fundet et hul (eksponering af medarbejderen), hvordan bærer man sig så ad med at få det lappet?

Få sparring og/eller online rådgivning i forhold til den kemiske risikovurdering af en af Joblifes kemikere og få svar på netop de spørgsmål, som du står med:

  • Hvordan vurderer vi en eksponering?
  • Hvordan forholder vi os til procesgenererede forureninger (støv fra slibning, røg fra svejsning/lodning, dampe fra opvarmning, gasser m.m.) som vi ikke har et datablad på?
  • Hvordan fjerner/nedsætter vi en eksponering (lapper hullerne i det kemiske sikkerhedsnet)?
  • Kan vi erstatte et farligt kemisk produkt med et andet (substitution)?

Bliv ringet op af en kemiker på telefon eller Teams, og lad os hjælpe dig videre.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev