Er du faret vild i værnemiddeljunglen?
Det kan være en jungle at finde ud af de rette personlige værnemidler til de forskellige arbejdsopgaver, hvor der anvendes kemiske produkter og ofte vejleder leverandørerne til brug af ”egnede værnemidler”, som fx kan være beskyttelseshandsker, sikkerhedsbriller, åndedrætsværn, værnefodtøj og særligt beskyttelsestøj.

Personlige værnemidler er laveste forebyggelsesniveau, men de er nødvendige at anvende i mange arbejdssituationer, og det er vigtigt at vælge de rette værnemidler. Vælger man fx en handske, for at beskytte medarbejderne ved arbejde med et kemisk produkt, i det forkerte materiale, så skaber det falsk tryghed samtidig med, at udsættelsen for kemien kan forværres.
Vi vil gerne gøre det lettere for virksomhederne, så vi har derfor lavet en guide, som beskriver de overordnede personlige værnemidler, som typisk anvendes under arbejdet med kemiske produkter samt hvordan de vælges, vedligeholdes og opbevares.
Vores guide indeholder flg. emner:
- Hvad er personlige værnemidler?
- Hvornår skal de bruges?
- Værnemidler og ansvar
- Har MAL-koder en betydning for de værnemidler, der skal bruges?
- Åndedrætsværn
- Handsker
- Øjen- og ansigtsværn
- Beskyttelsestøj
- Værnefodtøj
Du kan downloade vores guide helt gratis via vores hjemmeside om Dansk Kemidatabase.
Guiden hjælper jer gennem værnemiddeljunglen.