Kernekompetencen målinger og prøvetagning indenfor kemi og biologi

Joblife har både stort fokus på at lave en god introduktion af nye medarbejdere og på løbende uddannelse af medarbejderne i forhold til faglige emner.

Arbejdshygiejniske målinger er et af vores kerneområder, og vi har en del konsulenter, der er eksperter på området. Vi har de sidste år fået en del nye kollegaer, som også skal klædes på. Grundet vores interne ret høje faglige ekspertise på måleområdet, har vi mulighed for selv at uddanne vores nye kollegaer, hvilket også er afgørende, da der ikke findes egentlige kurser på området.

Senest har vi afholdt en intern uddannelse for fem nye/nyere konsulenter i arbejdshygiejniske målinger, kontrol af stinkskabe og punktudsugning, mikrobiologisk prøveudtagning, prøvetagning ved bygningsundersøgelser m.v.

Cand. Scient. Henrik Harboe og kemiingeniør Kia Hundebøl var undervisere på dagen, ligesom Pete Kines, NFA holdt oplæg på uddannelsen.

Kernekompetencen målinger og prøvetagning indenfor kemi og biologi

Dagen bød både på teori og praktisk afprøvning af værktøj og udstyr for de fem kollegaer; Mie Baunwall Brander, Thomas Poulsen, Thomas Ringtved Bjerring, Sine Hansen og Kim Due Clemmensen.

Kim Due Clemmensen, som selv har en del erfaringer i nogle af målingerne, oplevede, at det var en meget givtig dag, da det var med til at sikre vidensniveauet og muligheden for at sparre med og lære af hinanden. Det gav også en vigtig kvalitetssikring af ydelserne og et ensartet erfaringsgrundlag.

Ud over selve kurset har de enkelte nyansatte været gennem en introduktionsplan, som indebærer, at de hver især er med de erfarne konsulenter på måleopgaver i praksis.

Kernekompetencen målinger og prøvetagning indenfor kemi og biolog

Med uddannelsen af de nyere kollegaer har Joblife en ret stor skare af konsulenter, der kan bistå kunderne med målinger og prøvetagninger.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev