Kom godt i gang med substitution med 25 timers gratis rådgivning

Mange små og mellemstore virksomheder vil gerne i gang med at substituere/erstatte uønskede farlige kemiske stoffer i deres produkter med mindre farlige eller helt ufarlige stoffer. En sådan substitution kan blandt andet være en gevinst for sikkerheden og sundheden blandt medarbejderne og for det ydre vand, jord og luft miljø.
Ofte kan der mangle tid i den travle hverdag, eller også mangler der måske lige den nødvendige viden og værktøjer til at føre projekterne ud i livet.
Rådgivning til Byggeri, emballage og fødevarer
Det er der imidlertid råd for nu. Joblife og NIRAS samarbejder med Miljøstyrelsen i ”Center for Cirkulær Kemi” om at sætte fokus på substitution af de farlige kemiske stoffer. Som en del af projektet tilbyder centeret op til 25 timers gratis rådgivning fra en række specialister til virksomheder inden for Byggeri, Emballage og Fødevarer. Afhængig af opgavens størrelse og omfang, kan hjælpen til substitutionen bestå af en ”pakke” af muligheder, der kan vælges til og fra. Det kunne fx være at specialisten:
- Besøger/kontakter virksomheden og drøfter og afdækker substitutionscasen.
- Foretager litteratursøgning om den aktuelle substitution, gransker artikler, sammenfatter og formidler til virksomheden.
- Aktiverer sit netværk blandt kollegaer og indsamler erfaringer fra andre virksomheder og videreformidler til virksomheden.
- Afdækker virksomhedens muligheder for at søge udviklingsmidler/fonde.
- Deltager direkte som rådgiver i substitutionscasen.
Hør mere om jeres mulighed for gratis rådgivning ved at kontakte Gitte Lindhard fra Joblife på telefon: 3010 9694 eller e-mail: GLI@joblife.dk eller Birgitte Holm Christensen fra NIRAS på telefon: 6011 4289 eller e-mail: BHC@niras.dk.
