Ny partner/medejer og kommerciel direktør styrker Joblife a/s

Jonas Janholt Waarst

Jonas Janholt Waarst, 46 år er tiltrådt som partner/medejer og kommerciel direktør hos Joblife a/s, som er rådgiver indenfor arbejdsmiljø med stor fokus på forebyggelse.

Jonas får i Joblife a/s ansvaret for eksekveringen af den kommercielle strategi, opbygning og udvikling af strategiske partnerskaber, udvidelse af tiltag på forsikrings- og pensionsmarkedet, den kommercielle del af digitaliseringen samt udvikling og opbygning af nye forretningsområder.

 

Med ansættelsen af Jonas styrker Joblife a/s sine kommercielle kompetencer. CEO Jan Steenhard udtaler: ”Jeg er rigtig glad for at have fået Jonas med på holdet og i ejerkredsen. Jeg kender Jonas fra Falck Healthcare, hvor vi arbejdede tæt sammen og opnåede gode resultater. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Jonas igen og er sikker på, at han med sit kommercielle mindset kan være med til at styrke vores position i markedet”.

 

Jonas er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School og har senest fungeret som selvstændig konsulent og rådgiver. Før dette kommer han fra en stilling som kommerciel direktør hos privathospitalet Aleris-Hamlet. Han har tidligere været ansat som både kommerciel direktør og nordisk salgsdirektør hos Falck Healthcare og kommerciel chef for Norden hos SOS International.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev