NYT Netværk for Arbejdsmiljøkoordinatorer i bygge/anlægsbranchen

Vil du gerne (for)blive en værdsat arbejdsmiljøkoordinator, som bidrager til sikkerheden, samarbejdet og effektiviteten i byggeriet?
Så er dette netværk lige noget for dig.
Målgruppen for netværket er Arbejdsmiljøkoordinatorer – både P (projektering) og B (byggefase) primært fra den vestlige del af Danmark (Jylland/Fyn).
Netværket har fokus på tidens aktuelle emner indenfor koordinator P og B´s arbejdsområde. Vi dykker ned i de emner, som deltagerne har mest brug for at få arbejdet med. Vores fokus er anvendelsen af værktøjer og metoder, og vi vil komme i dybden med den daglige brug af nyeste værktøjer og metoder.
Formål
Formålet med netværket er at skabe et forum, hvor deltagerne kan få den nyeste viden og udveksle erfaringer, drøfte udfordringer og løsninger i rollen som koordinator. Netværket er et sted, hvor der er tid og rum til at fordybe sig i konkrete emner, værktøjer og metoder, så alle går inspirerede fra møderne med mere viden og konkrete værktøjer, som nemt kan omsættes til jeres hverdagspraksis.
Igennem sparring, fokus på faglighed og fordybelse, får vi skabt et netværk, hvor du styrkes som koordinator og person, og hvor du er med til at inspirere og styrke andre koordinatorer i dybden med. Vi har fokus på din hverdagspraksis og tilstræber, at omsætte alle emner til best practice.
Et udpluk af emner:
- ‘Det gode sikkerhedsmøde’
- Sikkerhedsrundering som batter
- PSS’en der skaber værdi
- Hvordan bruger vi de mange tilgængelige værktøjer på f.eks byggeproces.dk?
- Hvordan dokumenterer vi effekten af AMK P og B? Gode argumenter for arbejdsmiljøindsatsen
- Hvordan får du hul igennem til bygherre?
- Den svære kommunikation
- Sprog & kultur
- Bliv den bedste udgave af dig selv som koordinator
- Hvordan formidler du regler på en værdifuld måde?
- Ulykkesanalyser – giv dem liv og effekt
Tid & sted
Netværket mødes 4 gange om året, og møderne holdes som halvdagsmøder (12-15) (mulighed for frokost fra kl.11.30).
Møderne holdes som udgangspunkt på Joblifes kontorer i enten Kolding eller Aarhus. Der vil være mulighed for, at møderne kan holdes på skift hos deltagerne
Opstartsmøde
Første møde holdes torsdag den 3. september kl.12-15 i Aarhus, og det er gratis at deltage første gang for at du kan afklare, om netværket er noget for dig. Herefter er der en årlig deltagerpris.
Tovholdere & tilmelding
Tovholdere i netværket er vores erfarne konsulenter indenfor arbejdsmiljø i byggeriet:
Lasse Boo Hartmann (tlf.: 27618805 / lbha@joblife.dk)
Søren Thorhauge (tlf.: 22222126 / soth@joblife.dk)
Katrine Von Schimmelmann (tlf.: 60261917 / kvs@joblife.dk)
Tilmelding til tovholderne på mail eller telefon.