Pæn tilfredshed med SUPP21 i september

Mange hundrede deltagere har været på den supplerede uddannelse, SUPP21, og de er ganske pænt tilfredse med, hvad de hørte og oplevede.

SUPP21

Evalueringerne fra de 3 uddannelser – Vingsted, Roskilde samt online – viser, at 86 % af alle deltagere er tilfredse eller meget tilfredse med uddannelsen som helhed. 85 % angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med sammensætningen af plenum og workshops.

Vi bestræber os på, at der er tilbud til så mange som muligt indenfor de mangeartede brancher og fagligheder, så det netop er muligt at sammensætte et relevant uddannelsesforløb på dagen for flest mulige.

Underviserne på uddannelsen er vores erfarne arbejdsmiljørådgivere, der i hverdagen bistår virksomheder med at forbedre arbejdsmiljøet, så de er up-to-date og har praktiske erfaringer med de faglige emner, som de hver især underviser i.

SUPP21

Vi indsamler input og kommentarerne fra deltagerne, som vi bruger til at gøre uddannelsen bedre og mere målrettet til næste år, hvor vi udbyder SUPP22.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev