Sikkerhedsdatablade – hvad kan de, og hvad kan man forvente?
De ligger der, sammen med fragtbreve, fakturaer og andet papir – sikkerhedsdatabladene.
Artiklen giver dig et hurtigt overblik over, hvordan reglerne er.
Hvad er det lige, man skal bruge sikkerhedsdatablade til?
Sikkerhedsdatablade (SDS – også kaldet MSDS) lavet efter den europæiske forordning, REACH er et dokument med et væld af relevante oplysninger. Det skal have 16 hovedpunkter og 48 underpunkter for at følge den gældende EU-lovgivning. I sikkerhedsdatabladet angives bl.a. produktets mærkning (punkt 2.2.), dvs. hvilke farer er forbundet med produktet. Her kan være angivet:
• Et signalord (”Advarsel” eller ”Fare”)
• Farepiktogrammer (Sorte med rød kant – de orange faresymboler er ikke længere lovlige)
• Faresætninger (H-sætninger) som fortæller, hvilke farer der er forbundet med produktet
• Sikkerhedssætninger (P-sætninger), der fortæller om de forholdsregler man bør følge.
Alle disse informationer bør stemme overens med etiketten på produktet (evt. i form af en fold-out-label eller etiketten på en yderemballage til meget små emballager af kemikalier), ligesom navnet på produktet i sikkerhedsdatabladet og på etiketten skal være det samme.
Sikkerhedsdatabladet omhandler også de førstehjælpsforanstaltninger (punkt 4), der skal følges i tilfælde af uheld og eksponering for kemikaliet. Man finder desuden informationer i databladene til brug i tilfælde af brand (punkt 5) og ved spild eller udslip (punkt 6). Søger man forholdsregler ved anvendelse eller opbevaring af kemikaliet, så findes det i punkt 7.1 og 7.2.
Hvis man skal beskytte sig særligt imod kemikaliet, enten ved normal brug eller ved fx spild, så er viden at hente i punkt 8.2 om de personlige værnemidler, der eventuelt skal bruges.
Derudover er der i sikkerhedsdatabladene mange informationer om sundhedsfarer, miljøfarer, affald og om produktet skal transporteres som farligt gods i hhv. punkt 11, 12, 13 og 14.
Nu ved man, hvor man skal finde sine informationer, men sikkerhedsdatabladet er på engelsk, tysk eller et tredje sprog?
Ved køb af et kemikalie fra en leverandør i EU har man krav på at modtage et SDS på dansk. Dette betyder, at leverandøren ikke bare oversætter et udenlandsk SDS til dansk, men også tager dansk national lovgivning i betragtning.
Dette kan bl.a. være den danske kræftbekendtgørelse, som inkluderer en del stoffer, som mulige kræftfremkaldende og sætter nogle krav til brugen, afmærkningen, opbevaringen og afskaffelsen af kemikalier, som indeholder kræftfremkaldende stoffer i visse mængder (normalt 0,1 % eller mere).
Det kan også være den danske bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter (også kendt som MAL-bekendtgørelsen), som sætter særlige krav til personlige værnemidler for arbejde med malinger, lime, fugemasser og lignende.
Eller det kan være den dansk grænseværdiliste, som definerer grænseværdier for farlige stoffer, som også skal angives i sikkerhedsdatabladet.
Vores leverandør ligger i USA/Kina eller andet land uden for EU
Hvis man køber kemikalier udenfor EU, så er leverandøren ikke omfattet af europæisk eller dansk lovgivning og man kan derfor ikke forvente et sikkerhedsdatablad, som følger REACH eller er på dansk. Dette betyder, at man selv skal være opmærksom på europæisk og dansk lovgivning!
Ofte vil miljøfarlige produkter fra lande udenfor EU ikke være mærket med miljøfarer på etiketten eller i SDS. Ligesom den danske kræftbekendtgørelse ikke er taget i betragtning og produkter som ser ”uskyldige” ud, godt kan indeholde kræftfremkaldende stoffer.
Der kan også være andre punkter end de 16 hovedpunkter og 48 underpunkter, som man er vant til eller rækkefølgen er anderledes, så man skal være sikker på, hvor man finder den information, som man har brug for.
Man kan også være forpligtet til at lave et dansk sikkerhedsdatablad, hvis man videresælger kemikaliet til andre danske virksomheder. Det kommer an på produktets indhold af farlige stoffer og er nærmere beskrevet i REACH.
Opdaterede sikkerhedsdatablade
En europæisk leverandør er forpligtet til at fremsende et SDS, når:
- Man køber/modtager et kemikalie første gang.
- Hvis en kunde har købt et kemikalie indenfor de sidste 12 måneder og man opdaterer sit SDS.
- Ved en leverance, når SDS er opdateret siden sidste køb/levering for mere end 12 måneder siden.
En leverandør uden for EU er ikke forpligtet på samme måde, så her er det en god ide at efterspørge et opdateret SDS årligt.
Kort kan ovenstående opsummeres:
- Navnet i sikkerhedsdatabladet og på etiketten skal være det samme.
- For sikkerhedsdatablade fra europæisk leverandør gælder
- SDS skal være på dansk.
- Det skal tage dansk national lovgivning i betragtning.
- SDS skal indeholde 16 hovedpunkter og 48 underpunkter.
- Informationerne i punkt 2.2 skal stemme overens med etiketten.
- Et opdateret SDS skal fremsendes automatisk, hvis kunden har købt/modtaget kemikaliet indenfor 12 måneder.
- For sikkerhedsdatablade fra leverandører uden for EU gælder
- Det er modtagers eget ansvar at forholde sig til europæisk og dansk lovgivning.
- Modtageren kan være forpligtet til at lave et dansk SDS ved levering til andre virksomheder eller kunder, afhængigt af indholdsstofferne.