Stresshåndtering skal gøres til en værdiskabende ledelsesdisciplin

Hvis vi skal bekæmpe stressudfordringerne på de danske arbejdspladser bedre end hidtil, så skal vi støtte mere op om ledernes håndtering af medarbejdernes stress. I en artikel i magasinet Ledelse i Udvikling forklarer erhvervspsykolog i NIRAS JOBLIFE Mads Bendixen sammen med stressforsker Malene Friis Andersen, hvilke syv indsatser der er særlig vigtige.

Tabuet skal brydes på en måde, der passer til kulturen

Alle arbejdspladser kender til stressproblematikker. Men mange kender også til, at det er et emne, som det er svært at tale om.

Alle arbejdspladser har en grad af tabuisering, når det handler om stress. Hvis vi skal ændre noget, gælder det først og fremmest om at få talt sig ind på, hvordan vi overhovedet kan tale om stress og stresshåndtering på netop den arbejdsplads vi har. Nogle steder kan man fx tale meget direkte om følelser. Andre steder må man finde mere indirekte måder,

Lederen skal afstemme sin indsats både opad og nedad

Artiklen sætter fokus på ledernes særlige rolle, ansvar og muligheder. Pointen er, at der generelt er brug for et skift, så vi ser stresshåndtering som et ledelsesværktøj, der skaber værdi, og ikke blot som noget, der skal holde stressen fra døren.

Effektiv stresshåndtering ender med at blive til organisatorisk værdiskabelse, når det gøres på den rigtige måde. Men det er bestemt ikke let. Og det handler ikke kun om at kunne tage snakken med sine medarbejdere,

Ledere i dag har virkelig mange opgaver på bordet. Hvis stresshåndtering skal kunne prioriteres, er det helt afgørende, at forventningerne til indsatsens omfang og indhold bliver vendt med den øvrige ledelse. Det handler ikke kun om fælles strategisk fokus. Afstemningen med den øvrige ledelse er også væsentlig, hvis det skal blive muligt at prikke hul på et sejlivet stress-tabu. Det er fælles sprog og traditioner, der skal arbejdes med. Derudover vil ledere kunne give hinanden en masse praksisnære tips og idéer, når snakken åbnes op i fællesskab.

Læs mere i artiklen her.

Konsulenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev