Trin for trin – vejen til en CE-mærkning

Som virksomhed kan I blive opfattet som fabrikant af en maskine/-anlæg, og dermed få nogle forpligtigelser, som I skal håndtere og leve op til. Det kan ske, når I løbende fornyer, udvider, ændrer eller sammenbygger maskiner, hvad jo sker i de fleste brancher med både proces- og maskinanlæg.

For maskiner og maskinanlæg gælder krav til både fabrikanten/maskinbyggeren og til ejeren/brugeren i lovgivningen, når vi taler om maskinsikkerhed. Et sæt regler gælder for fabrikanten, som er den, der producerer, handler, bygger eller ændrer på anlæg og maskiner. Et andet sæt regler gælder for ejeren, som anvender maskinerne i sin virksomhed.

Denne artikel retter sig primært mod de virksomheder, der selv bliver fabrikant og dermed skal leve op til det første sæt regler om indretning af maskinerne, men til slut er der lidt information vedr. anvendelsen af maskinerne.

En virksomhed kan selv blive betragtet som fabrikant ved:

• import af maskiner fra lande udenfor EU/EØS. Hvis en brugervirksomhed importerer en ikke CE-mærket maskine, bliver brugervirksomheden fabrikant, og virksomheden skal så selv sørge for at CE-mærke maskinen, før den må tages i brug.
• ombygning af gamle maskiner før 1. januar 1995. Ved væsentlige ombygninger, hvor de oprindelige forudsætninger er ændrede, skal maskinen CE-mærkes, og det er virksomheden ansvarlig for at få gjort.
• fremstilling af egne maskiner. Det er både fremstilling af enkeltstående maskiner, og når virksomheden ”fremstiller” et maskinanlæg ved sammenbygning af maskiner, der i forvejen er CE-mærkede hver for sig. Her skal det sammenbyggede anlæg CE-mærkes.

Når en virksomhed bliver fabrikant, så skal den altid afklare og aftale, hvem der skal forestå CE-mærkningen. Påtager man sig selv opgaven, så opgaven påhviler den person, der tilslutter/sammenbygger anlægget, eller aftaler man at opgaven varetages af en involveret maskinleverandør, eller entrerer man med et eksternt firma til opgaven.

Maskindirektivet og kravet om CE-mærkning trådte i kraft i Danmark i 1995. Med CE-mærkningen tilkendegiver maskinfabrikanten, at maskinen lever op til alle relevante krav i maskindirektivet. CE-mærket er altså ikke en godkendelse, men udelukkende fabrikantens tilkendegivelse af, at der er overensstemmelse med reglerne.

Ved at kende og leve op til lovgivningen med direktiver, standarder og vejledninger omkring maskinsikkerhed og CE-mærkning (se nederst på siden under Fakta om maskinsikkerhed), vil man gennem den systematik og dokumentation der kræves, få større sikkerhed indbygget i anlæg og maskiner. Derudover vil man få udarbejdet gode og fyldestgørende brugsanvisninger og instruktioner, der kan anvendes ved oplæring og instruktion af medarbejdere i korrekt og sikker anvendelse.

Vejen til en CE-mærkning kan ses illustreret og med yderligere information nedenfor.

Relevante regler og krav
De rette regler, direktiver, standarder mv. skal være kendt at dem, der skal CE-mærke en maskine/maskinanlæg.
Se mere i faktaboks herom nederst på siden.

Risikovurdering og risikonedsættelse
Der skal laves en dokumenteret systematisk risikovurdering og risikonedsættelse. Findes en uacceptabel risiko via risikovurderingen, skal den nedsættes, indtil den findes acceptabel.

Maskindirektivets bilag 1 er en oplistning af væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav (VSSK), som fabrikanten skal forholde sig til. Der skal angives, hvilke VSSK’er der er behandlet i risikovurderingen. Der er supplerende krav til VSSK til fødevaremaskiner.

Teknisk dossier
Maskinens sagsmappe, fabrikantens samlede dokumentation for maskinen, indeholder fx beskrivelse af maskinen, anlægsoversigt, risikovurderingen, inkorporerings-erklæringer fra underleverandører, beregninger, diagrammer, styklister o.a. De udleveres normalt ikke til kunden. De skal opbevares i minimum 10 år.

Brugsanvisning
Alle maskiner skal leveres med en brugsanvisning. Brugsan­visningen skal være på brugerlandets sprog. I brugsanvisningen er der bl.a. beskrevet, hvilke restrisici der er ved maskinen samt hvilke forholdsregler der skal tages for at forebygge disse. Det omfatter bl.a. forhold omkring opstilling, drift, rengøring, service, vedligehold og nedtagning. I forbindelse med service og vedligehold er det fx vigtigt, at der er beskrevet, hvordan anlægget bringes i en sikker tilstand, og energikilder afbrydes inden indgriben og adgang. Her vil procedurer for lockout/tagout (LOTO) være det optimale.

De sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige forhold, der er beskrevet, anvendes til oplæring og instruktion af medarbejderne. Derfor er en god og fyldestgørende brugsanvisning vigtig for at kunne anvende maskinen på en sikker måde, så nedslidning og ulykker undgås.

Overensstemmelseserklæring
Overensstemmelseserklæringen er maskinbyggerens un­derskrevne dokumentation for, at maskinen på leveringstids­punktet overholder maskindirektivet og andre relevante direktiver.

Overensstemmelseserklæringen skal leveres på brugerlandets sprog.

CE-mærkning
Der skal være et maskinskilt på maskinen. Maskinskiltet skal bl.a. indeholde oplysninger om producent, navn og adresse, maskintype eller navn og fabrikationsårstal. Endvidere er det hensigtsmæssigt, at CE-mærket integreres på maskinskiltet (I praksis kan CE-mærket dog placeres ved siden af maskinskiltet).

CE-mærkningen skal være af holdbart materiale og alt tekst skal være min. 5 mm højt.

Mærkningen skal være tydelig, let læselig og må ikke kunne fjernes.

Som ejer og bruger af maskinen er man som nævnt indledningsvis også forpligtet til at sikre sig, at maskinen er sikker at anvende, her gælder et andet sæt regler.

Ved nyindkøb eller efter ændringer og ombygninger laves en ibrugtagningskontrol. Her gennemgås, om de implementerede sikkerhedsforanstaltninger virker efter hensigten. Det kontrolleres også, om brugsanvisningens forudsætninger og oplysninger er efterkommet. Det kan fx. være pladskrav, personlige værnemidler, ventilation, anvendelse af tekniske hjælpemidler, krav til uddannelser o.a.

Joblife foretager CE-mærkning af maskiner og sammenbyggede maskiner for virksomheder, der er blevet fabrikanter, ligesom vi foretager CE-mærkning af gamle maskiner, der ombygges.

Joblifes maskineksperter foretager også rådgivning om risikovurderinger og nedsættelse af risici, brug af LOTO samt instruktioner, ligesom mange virksomheder ønsker uddannelse af både arbejdsmiljøorganisationen og tekniske medarbejdere indenfor maskinsikkerhed.

Der er hjælp at hente i direktiver, standarder, AT-vejledninger og BFA materialer.

Direktiver er implementeret via nationale bekendtgørelser og søges på Arbejdstilsynets hjemmeside under bekendtgørelser eller på retsinformation. Se:

• Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler (generelt og Kap 3 for ”gamle” maskiner).
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler – sammenskrivning.
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse 693 af 1. juni 2013 om indretning mv. af maskiner (Maskindirektivet 2006/42/EF i bilag 1).
• For både CE-mærkede og ”gamle” maskiner gælder Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1109 af 15. december 1992 om Anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Eksempler på standarder
Relevante standarder er:
DS/EN ISO 12100 om generelle principper for konstruktion, risikovurdering og risikonedsættelse.
DS/EN ISO 13849-1:2015 Maskinsikkerhed – Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer – Del 1: Generelle principper for konstruktion.
DS/EN ISO 13857:2008 Sikkerhedsafstande til forebyggelse af fareområder, som kan nås med hænder, arme, ben og fødder.

Standarderne kan søges og købes hos Dansk Standard

Arbejdstilsynets vejledninger
For ikke CE-mærkede maskiner anvendes Arbejdstilsynets (AT) vejledninger:
• AT Vejledning B.1.3 Maskiner og maskinanlæg.
• AT-vejledning B.1.4 Automatisk styrede maskinanlæg, inklusive robotanlæg.

Vejledningerne kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside under Vejledninger.

BFA-vejledninger
Branchefællesskaberne BFA har forskellige materialer om maskiner og maskinanlæg.
Fx findes en del om maskiner og udstyr på BFA-I’s hjemmeside