Indeklima og Teknik

Støj og Akustik

Støj, akustik, ventilation og temperatur er sammen med udsættelse for gasser, dampe og støv vigtige parametre for medarbejdernes velbefindende i indeklimaet samt forebyggelse af symptomer og sygdom. Støj, akustik, ventilationsforhold, temperatur og træk er også vigtige i produktionsmiljøer, hvor lokaler og arbejdsprocesser kan påvirke medarbejdernes arbejdsmiljø.

Gasser og dampe er ofte forekommende i virksomheder som foretager støbeprocesser, overfladebehandling, produktion af flydende produkter, lakering, og mange andre industrielle processer i fx:

  • Træ- og møbelindustrien
  • Jern og metalindustrien
  • Plast industrien

Støv findes i mange virksomhedstyper ved slibeprocesser, transport af råmaterialer, blandeprocesser, i fødevareindustrien, i byggeriet mm. Det er påvirkninger, som kan være sundhedsskadelige, og som er reguleret i arbejdsmiljølovgivningen, om stoffer og materialer, ventilation, grænseværdilisten mm.

Støj og akustik handler dels om støj i produktionen, som skyldes produktionsprocesser og transport. Grænseværdierne for støj, muligheder for støjdæmpning, akustik i rum og foranstaltninger til støjdæmpning, er nogle af de ting vi går igennem.

Ventilation er også et vigtigt emne. Basale ventilationsprincipper, krav til luftskifte, støj fra ventilation, udformning, energimæssige forhold og udformning af punktsug er emner, vi kan undersøge.

Temperatur og træk er nogle af de vigtigste indeklimaparametre, og gennemgående er der alt for varmt mange steder. Det giver ubehag. Men hvad siger lovgivningen om krav til temperatur, arbejde i kulde og varme? Det og mange andre spørgsmål kan vi give jer svar på ved en gennemgang af lokalerne.

  • Hvordan optræder træk?
  • Hvad er grænseværdierne for, hvor meget det må trække?
  • Hvordan måler vi disse ting?

Forebyggelse gennem arbejdsmiljørigtig projektering og indretning er mest fordelagtig, men undersøgelse af indeklimaet, målinger og vurderinger er af stor betydning i en indsats for forbedringer.