Psykologi og Ledelse

Et godt psykisk arbejdsmiljø og god ledelse er afgørende for høj trivsel, lavt sygefravær og høj produktivitet med god kvalitet – det betaler sig at sikre trivslen på arbejdet.

Psykisk arbejdsmiljø dækker over en bred vifte af faktorer, som alle i større eller mindre grad har indflydelse på vores trivsel, fx tillid, retfærdighed, samarbejde mellem kolleger og mellem medarbejdere og ledelse, mængden af arbejdsopgaver, indflydelse, anerkendelse, mening i arbejdet, forebyggelsen af følelsesmæssige krav i arbejdet, vold og trusler samt vores egen mentale robusthed.

Psykologi og Ledelse

Når der skal arbejdes med det psykiske arbejdsmiljø, kan det derfor også gøres via forskellige indsatser i form af organisationsudvikling, lederudvikling, coaching, personsamtaler, personprofiler, procesforløb, supervision, og dette ofte både på individ, gruppe- og organisationsniveau.

Indsatserne kan handle om psykologisk sikkerhed/tryghed, stressforebyggelse, mental robusthed, social kapital, forebyggelse af mobning og chikane, kommunikation og konflikthåndtering m.m.