Brugerdrevet nudging

Nudging

Med brugerdrevet nudging kan I skabe adfærdsændringer på jeres arbejdsplads på nye måder.

Vi hører tit ”spis sundere”, ”smid skraldet ud”, ”pas på ørerne” osv. Nudging fungerer på en anden måde, og med brugerdrevet nudging kan I i fællesskab skabe mere effektfulde tiltag i jeres arbejde med adfærdspåvirkning.

Nudging er en forskningsbaseret tilgang til at skabe varige adfærdsændringer. Den hjælper til at forstå, hvordan vaner og uhensigtsmæssig adfærd opstår og giver dermed bedre redskaber til at ændre dem.

Vi arbejder på kurset med at introducere til nudging, og hvordan man kan inddrage nøglepersoner, medarbejdere og brugere i at udvikle nudges, der passer til netop jeres konkrete hverdag. Sidder I lidt fast i gamle rutiner, er brugerdrevet nudging samtidig en måde, at gøre jeres bestræbelser mere interessante og opfindsomme.

Hvor kan nudging anvendes?

Nudging er et godt redskab i alle situationer, hvor der er behov for at gøre det lettere for medarbejderne at træffe de rigtige valg.

Hvem deltager:

  • Kurset henvender sig til medlemmer i arbejdsmiljø-organisationer og HR-konsulenter.

Vi arbejder med:

  • Hvad er nudging?
  • Metoder til at fremme den sikre og sunde adfærd
  • Hvordan kan man arbejde med nudging?
  • Praktiske øvelser

Jeres udbytte:

  • Viden om, hvordan nudging virker
  • Kendskab til hvilke metoder man kan bruge
  • Enkle redskaber til at lave egne nudges
  • Opstart af konkrete nudging-initiativer

Varighed:

En halv eller en hel dag – Tidspunkt og varighed kan tilpasses.

Målrettet Uddannelse

Vi udbyder kurset som åbent kursus i Allerød, Kolding og Aarhus.

Kurset kan også afholdes som et virksomhedskursus, hvor undervisningen tilrettelægges med afsæt i jeres ønsker og behov samt evt. cases fra jeres hverdag. Kontakt kursusafdelingen for pris.

Vi har haft et godt samarbejde med Joblife om at bringe nudging-tankegangen ind i vores arbejdsmiljøarbejde. Det har styrket vores viden og fokus på at sætte virksomme initiativer i gang.