Nudging

Nudging handler om, hvordan man skaber adfærdsændringer på måder, som virker automatisk og uden at tage valgfriheden fra folk. Nudging er således et godt redskab, hvor der er behov for at gøre det lettere for medarbejdere at træffe de rigtige valg i hverdagen.

Den ændrede adfærd kan vedrøre alle tænkelige emner, som fx ulykkesforebyggelse, støj og sundhed, men også miljø, energiforbrug og lignende.

Joblife tilbyder alt fra inspirationsoplæg til strukturerede forløb, som klæder arbejdspladser på til at fremme og styrke den ønskede adfærd på områder, hvor man oplever en udfordring.

Nudging, der er en forskningsbaseret tilgang til at skabe varige adfærdsændringer, er et nyere element, som virksomheder gør brug af i forbindelse med adfærdsændringer. Forskningen har hjulpet os til at forstå, hvordan vaner og uhensigtsmæssig adfærd opstår, og det giver os bedre redskaber til at ændre dem.

Vi tilbyder:

  • Inspirationsoplæg for ledere og arbejdsmiljøorganisationer.
  • Workshops, hvor vi arbejder med at bruge nudging som element i et ønsket forløb omkring adfærdsændringer.
  • Strukturerede forløb, hvor vi definerer den ønskede adfærd, afklarer årsagssammenhænge og gør brug af brugerinvolvering, tiltag, test, tilretninger og evaluering.
  • Rådgivning og proceskonsultation om integration af nudging som et element i forskellige kulturprojekter inden for arbejdsmiljø og som et element, der ofte benyttes til ulykkesforebyggelse, sundhed, miljø, energi osv.

Hvad er nudging, og hvordan benyttes det?

Mere uddybende handler nudging om frivillighed. Denne metode til adfærdsændring skal derfor ikke forstås som tvang, men som skjulte måder at appellere til de korrekte valg og på arbejdspladsen forebygge ulykker og sikre sundheden.

Mennesker er ikke fuldt ud rationelle, og vi drives ofte af intuitive drivkrafter, som vi ikke altid har kontrol over. Derfor kan mennesker, gennem nøje overvejede initiativer, påvirkes til at udføre ønskede handlinger og adfærd. Med nudging kan vi derfor påvirke uhensigtsmæssige adfærd på arbejdspladsen.

Nudging har betydning for, at medarbejderen træffer den korrekte beslutning. Metoden udføres ofte som små initiativer, der ikke synligt udgør en stor fysisk forskel. Nudging følger ofte følgende fem strategier. 

De fem nudging strategier

  1. Feedback: Menneskehjernen nyder godt af feedback. Feedback gives ud fra en konkret handling, hvorfor vedkommende indretter sig efter det korrekte, ligesom vi ser ved dyr. Det kan derfor være en fordel at inddrage feedback og belønning gennem små initiativer, så medarbejderen ved, hvornår en adfærd er rigtig og forkert.
  2. Forvent fejl og glemsomhed: Vi kan ikke undgå, at folk begår fejl. Derfor er det en god idé at indarbejde påmindelser, inden medarbejderen udfører denne handling. Et nudging eksempel her kunne være, at det var nødvendigt at indtaste kodeord for at slette vigtige filer.
  3. Brug standardindstillinger: Mennesker trives i rutiner, og vi udfører ofte den handling, der er nemmest. Gør derfor det rigtige valg til det mest attraktive resultat, som er nemmest og hurtigst at udføre.
  4. Gode forslag: Vi er ofte høflige og takker gerne ja til de tilbud, der bliver tilbudt i dagligdagen. Frist derfor ikke ansatte med de forkerte valg, men tilbyd dem de rigtige. Det kan, eksempelvis, være tilbud om salat i kantinen, hvis I har fokus på sundhed.
  5. Sociale normer: Mennesket er et socialt væsen, og vores adfærd påvirkes altid af, hvad andre gør. Indret derfor jeres kontor og struktur således, at de rette sociale normer trives. Hvis det bliver normalen at sidde ergonomisk korrekt, vil medarbejdere påvirke hinanden indbyrdes til denne indretning.