Program for SUPP22 indeholder ny mulighed for fordybelse og aktiv deltagelse

SUPP22 supplerende arbejdsmiljøuddannelsesdag

Program for supplerende arbejdsmiljøuddannelse, SUPP22 indeholder ny mulighed for fordybelse og aktiv deltagelse.

Den supplerende uddannelse for arbejdsmiljøgrupperne, SUPP22 har spændende workshops med stor faglig bredde, og uddannelsen giver nu også deltagerne mulighed for at vælge ”værksted”, hvor der er mere tid til at gå i dybden med et emne og med stor aktiv deltagelse.

SUPP22 indeholder også et spændende plenum oplæg ”Få det til at ske!” om adfærdsledelse som et forandringsværktøj af Henrik Dresbøll, der er adfærdsdesigner og forfatter. Han fortæller bl.a. om fire greb: Gå småt, gå bredt, gå hurtigt og gå igen, som vejen til forandringer. Han kommer bl.a. også ind på mikrohandlinger og mikroforandringer i implementeringen.

SUPP22 giver arbejdsmiljøgrupper fra samme virksomhed mulighed for at deltage i den samme uddannelsesdag, men alligevel få uddannelse på forskellige områder. Der er workshops/værksteder, der er målrettet enten arbejdsmiljørepræsentanter eller ledere, så der kan arbejdes i dybden indenfor egen rolle i arbejdsmiljøgruppen. Et værksted er dobbelt så langt som en workshop, idet der arbejdes med samme emne både for- og eftermiddag.

SUPP22 afholdes 4 gange i september/oktober i Vingsted og Roskilde og giver også deltagerne mulighed for fysisk at kunne netværke med andre virksomheders deltagere.

 

Datoerne er:

8. september – Roskilde
13. september – Vingsted
28. september – Roskilde
5. oktober – Vingsted

 

Workshop/værksted spænder over emnerne:

  • Psykologisk sikkerhed forebygger ulykker og stress
  • Arbejdsmiljørepræsentanten, engagement og motivation (kun for arbejdsmiljørepræsentanter)
  • Arbejde med risici skaber sikre arbejdspladser
  • Træning af medarbejdere – hvordan?
  • Forebyggelse af stress hos ledere (kun for ledere)
  • Arbejdsmiljøgruppen – forventninger, roller, m.v.
  • Metoder til kemisk instruktion – kan det gøres sjovt?
  • Tunge løft og tekniske hjælpemidler – og hvad kan exo-skeletter?
  • Gravide og ammendes arbejdsmiljø – krav og forebyggelse
  • Kommunikation – hvad ønsker medarbejderne?

SUPP er vores tilbagevendende årlige tilbud for supplerende uddannelse til arbejdsmiljøgrupperne, som årligt skal tilbydes 1½ dags efteruddannelse. Med uddannelsen klædes deltagerne på indenfor faglige emner, metoder og værktøjer, rolleafklaring m.v., som kan understøtte de arbejdsmiljømål, som virksomheden har sat sig ved den årlige drøftelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev