SUPP – Supplerende arbejdsmiljøuddannelsesdag

Supplerende arbejsmiljøuddannelse

Årligt afholder vi en uddannelsesdag, SUPP, som er opbygget af plenum oplæg og forskellige valgfrie moduler, så de enkelte deltagere selv kan sammensætte deres uddannelse. Virksomheder kan derved få arbejdsmiljøgrupperne på den samme uddannelsesdag, som skaber sammenhæng og fællesskab, men alligevel opnå at deltagerne får forskellige faglige kompetencer med fra uddannelsen. Tag afsæt i jeres årsplan og kompetenceplan, når der vælges moduler.

SUPP er vores årligt tilbagevendende tilbud til private og offentlige virksomheders arbejdsmiljøorganisationer/MED-organisationer, hvor vores erfarne konsulenter er undervisere, og vi supplerer efter behov med eksterne spændende oplægsholdere.

SUPP22 indeholder ny mulighed for fordybelse og aktiv deltagelse

Den supplerede uddannelse for arbejdsmiljøgrupperne, SUPP22 har som vanligt spændende workshop med stor faglig bredde, og uddannelsen giver nu også deltagerne mulighed for at vælge ”værksted”, hvor der er mere tid til at gå i dybden med et emne og med stor aktiv deltagelse.

Der er workshops/værksteder, der er målrettet enten arbejdsmiljørepræsentanter eller ledere, så der kan arbejdes i dybden indenfor egen rolle i arbejdsmiljøgruppen. Et værksted er dobbelt så langt som en workshop, idet der arbejdes med samme emne både for- og eftermiddag.

I plenum holder Henrik Dresbøll, der er adfærdsdesigner og forfatter, oplægget ”Få det til at ske!” om adfærdsledelse som et forandringsværktøj. Han fortæller bl.a. om fire greb: Gå småt, gå bredt, gå hurtigt og gå igen, som vejen til forandringer. Han kommer også ind på mikrohandlinger og mikroforandringer i implementeringen.

 

Vælg ét af to værksteder:

  • Psykologisk sikkerhed forebygger ulykker og stress
  • Arbejdsmiljørepræsentanten, engagement og motivation (kun for arbejdsmiljørepræsentanter)

 

Eller 2 af 8 workshops:

  • Arbejde med risici skaber sikre arbejdspladser
  • Træning af medarbejdere – hvordan?
  • Forebyggelse af stress hos ledere (kun for ledere)
  • Arbejdsmiljøgruppen – forventninger, roller, m.v.
  • Metoder til kemisk instruktion – kan det gøres sjovt?
  • Tunge løft og tekniske hjælpemidler – og hvad kan exo-skeletter?
  • Gravide og ammendes arbejdsmiljø – krav og forebyggelse
  • Kommunikation – hvad ønsker medarbejderne?

SUPP22 afholdes 4 gange:

Vingsted:
Tirsdag d. 13. september 2022
Onsdag d. 5. oktober 2022

Roskilde:
Torsdag d. 8. september 2022
Onsdag d. 28. september 2022